Kvalitet er noget man skal! Ny kvalitetsansvarlig hos SAN

Vi er meget glade for at kunne byde Lars Bo Windmar velkommen som vores nye kvalitetsansvarlige.

Lars er uddannet biolog og har en MBA. Han har stor erfaring med kvalitetsstyring. Med over ti år som auditor og lead auditor for ISO 9001, ISO 14001, ISO 45001 og flere andre standarder har han arbejdet med både DNV (Det Norske Veritas) og Bureau Veritas.

SAN Electro Heat er allerede certificeret i ISO 9001, ISO 14001 og ISO 45001, og Lars kommer til at spille en vigtig rolle i at styrke og udvikle vores kvalitetssystemer yderligere.

Da han blev spurgt, hvad han ser frem til i sin nye rolle, svarede han ganske enkelt: »Kvalitet er spændende!«

Lars kommer fra en stilling som kvalitetschef, hvor hans fokus var at sikre en smidig drift på tværs af et stort team. Hos SAN Electro Heat ser han frem til at være mere hands-on: "Det er fascinerende at være tæt på produktionsgulvet, hvor det industrielle håndværk foregår. Det er her, kvalitet og sikkerhed på arbejdspladsen virkelig betyder noget."

Med sin internationale erfaring har han set mange tilgange til kvalitetsstyring. Lars kan fortælle historier fra det store udland, hvor han også har arbejdet med kvalitet. Her kunne svaret godt lyde ”Inshalla/Om Gud vil”, når han påpegede mangler, men den går ikke, siger han. Kvalitet er noget man skal. 

Velkommen om bord, Lars!